Spiseforstyrrelser er nedtur. Punktum. Ja, man kan lære nogle ting om sig selv og komme styrket ud på den anden side, og ja, man kan få nogle indsigter i sin egen psyke og alt det der, men i bund og grund er spiseforstyrrelser noget, Fanden har skabt, og det er næppe noget vi ønsker for vores værste fjende. Og derfor er det da heller ikke noget, man ønsker for dem, man elsker, og det er SLET ikke noget, man ønsker for sine egne børn. Så når man som spiseforstyrret står med en graviditetstest for første gang og ser de to røde streger tone frem, vil der sandsynligvis melde sig en lang række spørgsmål og usikkerheder. Men det største spørgsmål lyder: Hvordan undgår jeg at give spiseforstyrrelsen videre til mit barn? Graviditeter kan være skræmmende for alle, men er ofte også forbundet med glæde. Da de to streger viste sig på min egen graviditetstest i midten af januar tilbage i 2010, var der først og fremmest glæde, forventning og smil over, at projekt baby var en realitet. Men det varede ikke længe, før de første i en lang række bekymringer begyndte at melde sig. I det indledende stadie handlede det måske mere…

Som nogle vil vide, har jeg for nylig været på en all inclusive-ferie på Mallorca med min datter. Og det var helt vidunderligt og dejligt at bruge tid med hende, slappe af, nyde livet, spille Uno, ligge ved swimmingpoolen og i øvrigt bare finde mig godt til rette i den der bikinikrop, som vi jo alle sammen render rundt med. Som jeg skrev om undervejs, kan der som spiseforstyrret være visse udfordringer ved all inclusive-konceptet, men disse udfordringer er faktisk til at håndtere, hvis man arbejder lidt aktivt med de tanke- og handlemønstre, der kan stå i vejen for et afslappet forhold til buffeten og croissanter ad libitum. Men… det er jo alt sammen meget godt med de gode råd, og selvom hele “food freedom”-konceptet er fantastisk (især når det virker), er det gået op for mig, at food freedom er en ting – thought freedom er en helt anden (og ja, det bliver lidt krukket at bruge engelske termer, men begreberne fungerer bare bedre – don’t tell min gamle underviser på danskstudiet). For det gik op for mig, at food freedom-delen – altså den del, der havde med selve maden, madvalgene og madindtaget at gøre – virkelig fungerede for…