En anderledes jul

Indrømmet. Jeg har det bedst med, at tingene er, som de plejer at være. Jo jo, det er da sjovt nok, at livet er lidt uforudsigeligt en gang imellem, og en overraskelse eller to er da heller ikke af vejen. Men visse ting skal der bare ikke pilles ret meget ved, før jeg begynder at skulle trække vejret dybt og finde min indre styrke frem… Sådan er det til jul. For julen er traditionernes tid, og af en eller anden grund har jeg meget svært ved at afvige fra ”plejer” lige netop i denne tid. Jeg bliver gerne lidt traditionsfikseret og har en lille smule svært ved, når tingene ikke lige går, som jeg havde forventet (og som de stod skrevet i min mentale punktopstilling). Men livet går jo ikke altid helt efter planen, og de går da slet ikke efter de 15-20 punkter, jeg havde tænkt, vi skulle følge minutiøst til punkt og prikke – ganske ligesom sidste år. Og det går slet ikke efter planen, når man har at gøre med børn, babyer og – nå ja – mennesker helt generelt. Og derfor skulle jeg måske forsøge at styre min planlægningstrang og blive lidt bedre til bare at…

Alene juleaften

Julen er hjerternes fest – men ikke altid de delte hjerters fest. For selvom julen er dejlig, lysende, varm og hyggelig, er der ekstra udfordringer, når man lever livet i en delt familie. Der er såmænd mange ting ved livet som delemor, der er en lille smule nedtur. Ferieperioder, for eksempel, hvor man vinker farvel til sin datter, inden hun sætter sig om bord i en flyver, og man ved, man først ser hende nogle uger senere. Eller hendes fødselsdage, hvor der mangler et menneske til at synge fødselsdagssang for hende om morgenen. Og så altså højtider som julen, hvor man jo af gode grunde ikke kan dele det lille elskede menneske midt over, og hvor hendes delte hjerte også må lære, at julen fejres enten med far eller med mor. Vi har den aftale, at vi hvert andet år fejrer lillejuleaften og nytårsaften med vores datter og de andre år fejrer selve juleaften med hende. Dagene mellem jul og nytår tager vi lidt, som de kommer – uden faste aftaler og alt afhængigt af, hvornår der er julefrokoster i den ene og den anden del af familien. I år er det så anden gang, jeg skal holde jul uden…

De bedste julebøger til børn

Julen er som bekendt lige om hjørnet, og hvis du går og mangler idéer til, hvad du skal læse for dine børn i december måned, kommer her seks forslag til bøger, der kan bringe julestemning og juleglæde frem hos både små og store. Anbefalingerne spænder fra klassikere til bibelske til politisk ukorrekte, men trods de ret forskellige titler har de alle uden undtagelse været store hit hos os. ”Peters Jul”. Johan Krohn, 1866. Illustreret af Pietro Krohn. Gyldendal. De fleste kender måske stroferne, der indleder fortællingen om drengen Peters jul i det borgerlige Danmark i 1800-tallet: Jeg glæder mig i denne tid; nu falder julesneen hvid, så ved jeg julen kommer Min Far hver dag i byen går og når han kommer hjem, jeg står og ser hans store lommer. For mig er “Peters Jul” synonymt med ægte julestemning og ren nostalgi. Historien fortælles hele vejen igennem på vers, og vi kommer igennem både den søde ventetid, juleaften og nytårsaften og følger med, helt til træet køres væk, og julen er forbi. Den gamle bedstemor, julegåsen, søndagspiben, julelysene, juleknasen og de forventningsfulde børn må simpelthen skabe ren nostalgisk julestemning hos selv den mindst juleglade læser. Bogen kan fx købes her….

DIY-guide til de fineste kalenderlys

Hvis der er nogle ord, jeg aldrig havde troet, jeg skulle skrive på min blog, er det disse: ”Her kommer en DIY-guide til (indsæt hvad som helst kreativt)”. For hvis der er noget, jeg ikke er, er det kreativ, og det har jeg såmænd for længst affundet mig med, selvom jeg godt kan blive lidt misundelig, når jeg støder på de der småirriterende mennesker, som ligesom har en medfødt evne til at trylle flødeskum i en sprøjtepose om til perfekt svungne blomster, eller som kan dække og dekorere et evigt æstetisk julebord ud af en pakke servietter og et bøjet søm. Det kan jeg nemlig ikke. Men her kommer ikke desto mindre alligevel en DIY-guide til noget, jeg bilder mig ind, at jeg kan tillade mig at tale med om: nemlig de julelys, vi hvert år laver i min familie, og som vi har lavet, så længe jeg kan huske. Det er nemlig en af de ældste (og måske eneste) rigtige juletraditioner, vi har i min familie, men det er til gengæld også den, jeg personligt holder allermest af (og som desuden er næsten minutiøst planlagt i detaljer: søndag eftermiddag hos min far, æbleskiver og gløgg efterfulgt af voksdekoration til…

Kalendergaveguide

Indtil sidste år troede jeg, at min datter stadig troede på julemanden – og at hun troede på, at det rent faktisk var ham, der lagde en lille gave i sokken hver morgen i december. Sidste år fik hun dog endelig taget sig sammen til at fortælle mig, at hun altså godt kendte tingenes rette sammenhæng, men at hun alligevel gerne ville have gaver i sokken, selvom hun godt vidste, at det var mig, der var julemanden (det er ikke så ofte, at det er de voksne og ikke børnene, der skal komme sig over brudte julemandsillusioner). Nå, men selvom det ikke længere er ”julemanden”, der forsyner hendes julesok med gaver, er der jo ikke nogen grund til at sløjfe en god tradition, som hånden på hjertet betyder lige så meget for mig, som det gør for hende. For jeg elsker jul, juletraditioner og julehygge, og en lille sokkegave om morgenen er en stor del af det. Jeg plejer at købe ting løbende hele året, hvis jeg ser en fin lille ting, eller der er noget på tilbud – dels fordi jeg synes, det er hyggeligt at julehygge lidt hele året, dels fordi min økonomi bedre kan klare små køb…

Signes Jul

Jeg elsker jul. Altså som i ELSKER. Og jeg har længe gået med tanken om at lave en juleblog, hvor jeg kunne samle alle mine indlæg om jul, juletraditioner, julekærlighed, julemusik, julegaver, julekager og julens historie. Men… jeg har jo allerede en blog, og tanken om at skulle opdatere og administrere og poste og skrive til flere blogs ad gangen, blev alligevel lidt for uoverskuelig. Og selvom en del af mig føler, at det er lidt mærkeligt opdelt at skulle skrive om selvværdsissues og spiseforstyrrelser på samme platform, som jeg skriver om juleglæde, julelys og pebernødder som en anden splittet personlighed, så må jeg jo også bare erkende, at julen er en stor del af mig, og at signenordstrand.dk og dens læsere må finde sig i at blive invaderet af julen et par måneder om året. Måske ville det nok også føles mærkeligt at vise mig selv som to vidt forskellige personligheder på to forskellige blogs, hvor jeg viste alle de sårbare sider det ene sted og var iført nissepigehumør det andet. Det kan være, jeg en dag opretter en juleblog, hvor jeg kan gå juleaamok! Men indtil da er kolonnen “Signes jul” blevet en del af min blog – og…

Alle tiders julemusik

I dag er der syv uger til jul, og på fredag går Radio Soft i luften med sin non stop-julemusik (en begivenhed, jeg glæder mig til hvert eneste år, fordi der ganske enkelt ikke er noget bedre end at stå i sit køkken og lave mad, mens juletonerne strømmer ud fra højttalerne). Jeg elsker simpelthen julemusik af hele mit hjerte, og mens vi venter på Radio Soft, har jeg derfor samlet 10 af de bedste julesange gennem tiden. Der er både noget nyt, noget gammelt, noget poppet og lidt kitch; kort sagt alt, hvad du skal bruge for at udfylde ventetiden. Og det er jo aldrig for tidligt at komme i julehumør, vel? All I Want For Christmas Is You – Mariah Carey Hør Mariah Careys bidrag til julestemningen her Last Christmas – Wham! Hør Whams vidunderlige sang for sandsynligvis 117. gang her Jingle Bells – Frank Sinatra Hør min evige kærlighed synge Jingle Bells her Merry Christmas Everyone – Shakin’ Stevens Hør Shakin’ Stevens shake den her It’s Beginning To Look A Lot Like Christmas – Michael Bublé Hør Michael Bublés lækre smørstemme her) Rockin’ Around The Christmas Tree – Brenda Lee Hør verdens mest corny klassiker her Santa Baby – Kylie Minogue Hør Kylies…