Fredagsslik eller ej?

Så er det fredag! Og fredag er lig med… fredagsslik?

Det er det nok for mange. Mit Instagram-feed er i hvert fald fyldt med slik, når klokken nærmer sig 20 på en fredag, og det er da som regel også der, jeg selv begynder at blande en slikskål og finde dynerne frem.

Men er fredagsslik egentlig en god idé?

Egentlig er jeg ikke selv hverken hardcore for eller imod, men jeg vil alligevel gerne dele mine tanker om fænomenet fredagsslik. For det er min fornemmelse, at der rundtomkring er mange forskellige holdninger og argumenter for både det ene og det andet, og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg selv, det er helt vildt svært at navigere i, og jeg er ofte i tvivl om, hvorvidt min tilgang til slik og kage er den rigtige.

Og det grundlæggende problem er jo, at jeg ikke aner, hvad det rigtige overhovedet er.

Det kommer sig naturligvis især af mine egne erfaringer med overspisninger, at jeg indimellem overtænker det hele og er meget opmærksom på at forsøge at undgå, at min datter kommer ud for nogle af de samme udfordringer, som jeg har haft (sådan er det jo for alle forældre, uanset hvad emnet så er). Men hånden på hjertet aner jeg ikke, hvordan man undgår netop det – og det dukker ofte op i mine tanker i forbindelse med netop fredagsslik. For hvilken vej er den bedste vej at gå?

Når min datter er hos mig, får vi fredagsslik, og sådan er det. Det var faktisk en af de første ting, jeg indførte, efter min datters far og jeg gik fra hinanden, for jeg synes ganske enkelt, at der er noget helt ekstremt hyggeligt ved konceptet. Det betyder såmænd ikke, at vi ikke kunne hygge os uden slik, men alle elementerne tilsammen – dyner, film, at dele en slikskål, samvær og putning i sofaen – er bare med til at gøre det hele lidt dejligere og hyggeligere og varmere. Og derfor får vi fredagsslik om fredagen (i øvrigt ofte sammen med frugt, gulerodsstave eller lignende).

Men betyder fredagsslik så, at slik er off limits resten af ugens dage? Nej, det gør det ikke hjemme hos os, og derfor får min datter (og jeg) ofte slik flere gange om ugen. Min datter kan godt finde på at komme en halv time efter aftensmaden og sige, at hun er sulten, men når jeg så tilbyder hende en rugbrødsmad eller noget mere aftensmad, siger hun somme tider, at hun ”ikke er sulten til rugbrød”. Det er ofte sket, at jeg har gennemgået hele køleskabets indhold for at finde noget, hun er ”sulten til”, indtil jeg spørger, om hun i virkeligheden er sliksulten. Og det viser sig ofte, at det er lige netop det, hun er (men at hun ikke rigtig kan lide at sige det, fordi hun måske tænker, at hun nok ikke må få slik sådan en helt almindelig onsdag aften). Og så siger jeg til hende, at hvis hun kan mærke, at hun er sliksulten, er det altid okay at sige det – dels fordi det er meget nemmere for mig at tage stilling til tingene, hvis jeg ved, hvad det i virkeligheden handler om, dels fordi der ikke er noget galt med at være sliksulten, og for mig er det ikke specielt anderledes eller mere forkert end at være tørstig. Det betyder ikke, at jeg så siger ja hver gang, men det betyder, at hun skal vide, at det ikke er forkert! Og det betyder også ofte, at min datter godt må få en karamel eller to, hvis hun en dag har lyst til noget sødt efter aftensmaden – også selvom det er onsdag. Andre gange viser det sig, at en syrlig clementin eller nogle vindruer faktisk er det, hun trænger mest til. Pointen for mig er, at det ene ikke skal være mere “rigtigt” end det andet, og at der ikke er noget galt med at have lyst til hverken clementiner, karamel eller chokolade.

Jeg forsøger vel i princippet at undgå, at slik bliver noget helt vildt uopnåeligt, som man kun må få en gang om ugen. Jeg forsøger indimellem at minde hende om at mærke i maven (dette gælder primært om fredagen, hvor hun får mere), når den har fået nok, og jeg minder hende om, at man gerne må gemme resten til i morgen. Og så gør jeg ellers mit bedste for at lade hende styre tingene selv uden en, der overvåger hende og fortæller, hvad hun bør eller ikke bør gøre. Jeg forsøger altid at undgå værdiladede udtryk som ”nu har du da vist også fået nok” eller ”ej, kan du virkelig spise mere” eller ”nu skal vi heller ikke have mere sukker resten af weekenden”, fordi jeg selv ved, hvor skamfuldt den slags kan føles.

Og så håber og beder jeg ellers bare til, at min tilgang ikke er helt i skoven.

---

Jeg vil meget gerne høre, hvordan jeres holdninger er til fredagsslik – så kommenter gerne og fortæl, hvordan I gør hos jer:-)  Og hvis du i øvrigt er interesseret i at læse flere af mine tanker om mad og børn, så læs evt. indlægget “Mor med spiseforstyrrelse”.

---

#bloggersdelightplus