Husk din selvrespekt

Har du svært ved at sætte grænser i forhold til andre mennesker? Har du svært ved at blive vred og fortælle, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet? Tør du ikke fortælle kassedamen, at hun har givet dig for få byttepenge tilbage, fordi du er bange for, at hun ikke vil synes om dig? Er du vant til at vende dine følelser indad for at undgå en konflikt med din veninde – selvom du synes, hun har handlet forkert? Beholder du den bluse, du har købt, men ikke bryder dig om alligevel, fordi du ikke tør møde ekspedientens blik, når du beder om at få den byttet?

Så er du ikke alene.

Sådan har jeg nemlig selv handlet i mange år. Alle ovenstående eksempler er hentet fra mit eget liv. Og jeg har selv gjort alt, hvad der stod i min magt, for at folk skulle synes om mig – fordi jeg var bange for ikke at være afholdt – allerhelst af alle i hele verden. Det vigtigste for mig var altid andres opfattelse af mig – indtil jeg stødte på den gyldne trekant.

Det er vist mit eget ord for den, men hvis du ikke kender den, er det en simpel model, der kan lære dig lidt om at navigere i situationer, hvor det kan være nemt at glemme, hvad der egentlig er det vigtigste. En model, der gør det lidt mere klart, hvilket element i en situation det er vigtigst for dig at fokusere på. Trekantens tre hjørner hedder mål, relation og selvrespekt og kan i korte træk forklares sådan her:

Målet. Hvad er det, du gerne vil opnå? Hvor vigtigt er det? (fx at få dine byttepenge tilbage, at sige fra over for en veninde).

Relationen. Hvor vigtig er relationen? Hvad er der på spil i forhold til det andet menneske? (Er der tale om en søster, en ekspedient, en chef eller en veninde, og hvor meget betyder relationen for dig både på kort og lang sigt?)

Selvrespekten. Husker du din selvrespekt? Tager du dine egne behov alvorligt? (lytter du til din mavefornemmelse og tillægger dig selv den værdi, du fortjener – husker du fx, at det er tilladt at sige nej eller være uenig med andre ).

---

I begyndelsen af mine 20’ere havde jeg en kæreste. Vi var kærester i otte måneder, han var sådan set en sød og god mand, og jeg var dybt, dybt forelsket i ham. Desværre behandlede han mig ikke særlig pænt – sådan opfattede jeg det i hvert fald dengang. Nu, hvor jeg er blevet ældre, og hvor jeg har lært en hel del mere om mig selv, ved jeg, at det ikke udelukkende var sådan, det forholdt sig. Han behandlede mig nemlig, som jeg selv lagde op til at blive behandlet.

Dengang opfattede jeg situationen sådan her:

1. Han respekterede mig ikke
2. Han overskred mine grænser
3. Han behandlede mig, som om jeg ikke var noget værd
4. Jeg gav og gav, men fik aldrig noget igen

I dag opfatter jeg situationen sådan her:

1. Jeg satte mig aldrig i respekt – derfor vidste han ikke, hvordan man respekterede mig
2. Jeg satte ingen grænser – derfor vidste han ikke, hvor de gik
3. Jeg mente ikke, jeg var noget værd – så hvorfor skulle han mene det?
4. Jeg fortalte aldrig, hvad jeg havde brug for – derfor kunne han ikke give mig det.

Dengang troede jeg, at jo nemmere jeg var at omgås, jo nemmere var det at blive forelsket i mig. Jeg forestillede mig, at hvis jeg ikke var til besvær, ikke krævede noget af ham og bare lod som ingenting, hvis han gjorde mig ked af det… så ville han da aldrig forlade mig. For hvordan kunne man forlade en, der var så nem, så føjelig og til så lidt besvær som muligt? Som ville gøre alt, hvad han bad om? Som hentede Cocio i 7-Eleven midt om natten, fordi han var irriteret over, jeg havde glemt at købe? Som fandt sig i at blive bedraget, løjet for og ignoreret? Som ikke stillede spørgsmål, når han havde sin telefon slukket i flere dage ad gangen og ikke var til at få fat på? Som altid forsøgte at gætte hans behov, før han selv mærkede dem? Og som aldrig mente, at hendes egne behov var værd at tale om? Hvem kunne dog finde på at forlade sådan en?

Det kunne han. Og det er jeg sikker på, at mange andre også kunne. For det er jo ikke interessant at være sammen med en, der ikke ved, hvem hun selv er. Som ikke tør sige, hvad hun faktisk mener. Som ikke gør opmærksom på sine behov. Og som altid – ALTID – vægter trekantens relationshjørne højest, uanset hvor meget det går ud over hendes selvrespekt.

Nu er det som regel nemmere for mig at finde ud af, hvilket hjørne der er vigtigst, men jeg øver mig stadig hver eneste dag. Jeg kan stadig indimellem sidde om aftenen og ønske, at jeg havde valgt anderledes i løbet af dagen. At jeg havde sagt fra over for en arbejdsopgave, som faktisk ikke burde være landet på mit bord. At jeg havde udtrykt mig tydeligere, da min nabo overskred mine grænser og trak for store veksler på min hjælpsomhed. At jeg havde holdt på min egen ret og min egen oplevelse, da min veninde insisterede på, at det var mig, der havde handlet forkert i en situation. Men overordnet set er det blevet nemmere for mig at lytte til min mavefornemmelse – fordi jeg har øvet mig, og fordi jeg langsomt, men sikkert er blevet bedre til at tage mig selv alvorligt og holde fast i, at min selvrespekt i mange tilfælde er endnu vigtigere end andres opfattelse af mig. Det betyder ikke, at jeg nu trumfer alting igennem og er hamrende ligeglad med mine relationer – men snarere at jeg er blevet bedre til at mærke efter, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til.

Og det ironiske er, at jo mere man holder fast i sin selvrespekt, jo bedre og stærkere kan relationen ende med at blive – men det har taget mig mange år at lære. Og først med den gyldne trekant fik jeg sat et klart billede på, hvad det var, jeg ofte kæmpede med. Og først da fandt jeg ud af, at jeg havde tendens til altid og uden undtagelse at sætte relationen (andre menneskers syn på mig, andre menneskers mening om mig, holdning til mig, opfattelse af mig, kærlighed til mig) til andre mennesker før alt andet.

Og det er sjældent godt for noget. Og da slet ikke for mig.

---

Eksempler på, hvordan et bestemt mål kan opnås

• Stå fast på dine grundlæggende rettigheder
• Husk på, at det er okay at være uenig med andre
• Vær rationel og brug saglige argumenter
• Vær tydelig, men venlig, i din beskrivelse af, hvad du har brug for
• Vær bevidst om de ydre omstændigheder (er der tale om en skrøbelig relation? Er din selvrespekt i fare? Hvor vigtigt er målet for mig? Er personen i stand til at give mig det, jeg ønsker? Er det et godt tidspunkt at spørge på? Intensiteten i din anmodning skal evt. tilpasses alt efter, hvordan ovenstående spørgsmål besvares)
• Husk på, at selvom dine ønsker fx ikke imødekommes, betyder det ikke, at du ikke skulle have spurgt

Eksempler på, hvordan din selvrespekt kan plejes:

• Respekter dig selv og dine grænser – og stå ved dem
• Kom ikke med undskyldninger for dine følelser
• Fortæl personen det, hvis du føler, dine grænser er blevet overtrådt
• Fortæl personen det, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet
• Hold fast i dine kompetencer og dine evner
• Hold fast i din mavefornemmelse og indre visdom

Eksempler på, hvordan en relation kan plejes:

• Hold tingene på din egen banehalvdel (ikke ”du gør”, men ”jeg føler”)
• Vær bevidst om, hvordan du handler kompetent og venligt
• Undgå trusler og bebrejdelser
• Undgå at dømme
• Lad ikke problemerne hobe sig op
• Forsøg at løse konflikter, inden de bliver for store

Og husk, at det ikke er noget, der kan læres på en dag – men at hver dag er en mulighed for at øve sig.