10 måder at få kalorier uden at føle, man spiser

Ja, det er måske en lidt bagvendt overskrift – for hvordan er det lige, man får kalorier uden at spise? – men det er gået op for mig, hvor ofte jeg faktisk indtager kalorier uden egentlig at føle eller måske endda opdage, at jeg spiser sådan “rigtigt”. Og det kan man godt lave om på.

Det falder måske lidt uden for, hvad jeg normalt skriver om – for er der noget, jeg ikke vil promovere, er det restriktioner og overdrevent fokus på mad og kalorietælling, og jeg er stor tilhænger af hashtags som #slutmedforbudt, #foodfreedom og #ditchthediet. Men da jeg for nylig lyttede til afsnit 4 af podcasten “Detox din hjerne” med Morten Elsøe, der handlede om uopmærksom spisning, fik det mig til at gå nogle af mine egne vaner efter i sømmene. For selvom jeg bestemt ikke er tilhænger af hverken slankekure, kalorietælling eller madfanatisme, kan det alligevel være gavnligt at blive bevidst om, hvordan ens madvaner indimellem hverken bunder i sult eller lyst, men simpelthen i, ja… vaner.

Så efter lidt selvransagelse kommer her min liste over 10 måder, jeg indtager kalorier, uden egentlig at føle – eller måske overhovedet opdage – at jeg spiser.

1. At spise min datters rester (især hendes pizzaskorper:-)
2. At spise gulerødder (af en eller anden grund føler jeg ikke, at gulerødder tæller i et kalorieregnskab – og jeg spiser mange!)
3. At smage på maden, mens jeg laver mad
4. At spise noget, andre har lavet til mig eller har haft med til mig. Man er vel godt opdraget…
5. At “slikke skålen”
6. Alt, der har med kaffe at gøre (mælk i kaffen, chokolade til kaffen, småkager til kaffen, you name it)
7. Øl. Øl er jo ikke mad. Og det er cocktails heller ikke.
8. Bolsjer. Det er så nemt at tage et lille bolsje. Eller fem.
9. At spise, fordi det er længe siden, jeg sidst har spist (gammel overbevisning om, at der højst må gå tre timer mellem måltider – også selvom jeg ikke er sulten).
10. Mad i små bidder. Hors d’oeuvres, grissinier, æblebåde, lakridser – anything small.

Jeg kunne sikkert komme på mange flere, såsom at spise de kagekrummer, der var til overs på en tallerken, at spise den sidste rest spegepølse, der alligevel var for lille til at kunne blive skåret i skiver, at tage imod smagsprøver i supermarkedet eller hos bageren, at spise to æsker Läkeroler fordi de alligevel er sukkerfri, og sådan kunne listen sikkert fortsætte i en uendelighed. Og selvom der ikke er det mindste galt med hverken cocktails, smagsprøver eller at slikke skålen, så var det en øjenåbner for mig, fordi mange af mine egne (spise)vaner viste sig at køre på automatpilot, i stedet for at jeg selv satte mig bag rattet.

Måske har du også brug for at blive bevidst om dine vaner? Ikke for at have yderligere ting at slå dig selv i hovedet med (det vil vi ikke have), men måske for at øve dig i at mærke efter, hvad det egentlig er, der driver din spisning.

Er det faktisk sult – eller er det alt muligt andet? Måske er det gamle vaner, man ikke er bevidst om, at man har. Måske er det høflighed, fordi man ikke kan lide at sige nej. Måske er det kedsomhed, fordi man ikke ved, hvad man ellers skal lave. Måske er det (og denne kæmper jeg stadig selv med) den indgroede overbevisning om, at mad ikke bør smides ud og til hver en tid hellere skal spises end ryge i skraldespanden. Måske er det ganske enkelt uopmærksom spisning – at spise, fordi det er tilgængeligt, men uden at det egentlig giver nydelse. Eller måske er det noget helt andet.

Uanset hvad kan det indimellem være nyttigt at kaste et blik på alle de ubevidste handlinger og simpelthen bringe dem frem i bevidstheden – for der er faktisk ikke meget food freedom over at spise på ubevidste vaner, fordi det så er er vanerne, der styrer showet. Det skal ikke tjene som en rigid regel om, at man ikke må spise sin datters pizzaskorper, for det må man gerne (og det praktiserer jeg i høj grad selv, fordi skorper er læks). Men som en påmindelse om, at man ikke behøver. De må også godt ryge i skraldespanden…

---

Note:

Overspisninger er naturligvis i en helt anden og langt mere kompleks kategori end den uopmærksomme spisning, og overspisninger kan ikke bare fikses ved at blive bevidst om nogle vaner – men måske kan et blik på vanerne alligevel mindske nogle af de forhold, der kan trigge en overspisning?