5 hurtige tips til at få det (lidt) bedre med sig selv…

Det lyder indimellem så nemt, det der bodypositivity. Det er jo bare at elske sig selv og den krop, man nu engang er udstyret med, og så kommer glæden jo helt af sig selv. Right?

Nej, not right. For jo, vi ved jo godt, at #allbodiesaregoodbodies, men det er desværre ikke altid, at man helt oprigtigt tror på, at det også gælder ens egen. Og selvom jeg inderst inde ved – og er indstillet på – at det er en lang rejse, er der dage, hvor jeg simpelthen trænger til et quick fix og en minimal genvej, der kan gøre rejsen bare en lille smule kortere.

Så her kommer mine egne fem bedste lyntips til at få det bedre med mig selv på de dage, hvor kropspositiviteten kan ligge på et meget lille sted.

1. Undgå bodychecking (som jeg i øvrigt har skrevet om her). Det betyder for mig helt konkret, at jeg aktivt skal fravælge at stille mig foran spejlet, trække op i blusen og gå i kritiker-tilstand. Det er ellers ofte min første indskydelse at vurdere mig selv – enten for at forsøge at overbevise mig selv om, at jeg ikke bør være ked af det, eller for at bekræfte mig selv i, at det hele fandme også er noget crap! Sådan lidt “hvad sagde jeg, krop, du ER jo klam”. Uanset hvad hjælper det mig ALDRIG! Og hvis jeg ejede en vægt, ville vejning høre ind under dette punkt som noget, jeg ville undgå.
2. Mærk din sult. På dårlige kropsdage er det ekstra vigtigt for mig at mærke efter, hvornår jeg er sulten, og hvad jeg har lyst til. Det er nemlig på disse dage, at spiseforstyrrelsen ofte vælger at ringe mig op for at høre, om jeg er klar til at genoptage kontakten. Og selvom jeg ikke tager telefonen, lægger den stadig lige en venlig besked på min telefonsvarer og minder mig om, at vejen ud af den dårlige kropsfornemmelse er at (ned)regulere mit kalorieindtag. Derfor bliver det så meget mere desto vigtigt at trække vejret og mærke efter helt ned i den der mave, som ellers ofte på disse dage er den, jeg har allermindst lyst til at mærke.
3. Kig på normale kvindekroppe. Det lyder måske lidt banalt, men det hjælper mig helt oprigtigt. Det hjælper mig at kigge på inspirerende, stærke og livsglade kvinder i helt normale kroppe – med alt hvad det indebærer af strækmærker og cellulitis. Det hjælper mig at tage i svømmehallen og se, hvor mange forskellige kroppe der findes. Og det hjælper mig at følge en masse lækre kvinder på Instagram og blive inspireret af, hvordan de omfavner deres krop, deres sensualitet og deres kvindelighed (det kan være så forskellige kvinder som @fiaanderberg, @iskra, @_kellyu, @podyposipanda og @glitily).
4. Køb noget til dig selv. Hmm, jeg er selv lidt usikker på det her punkt, men det er faktisk min erfaring, at shoppeterapi kan være ret gavnligt på den korte bane – når jeg simpelthen trænger til et lille endorfin-boost. Det er ikke noget, jeg vil anbefale i længden, bevares, for shoppeterapi kan bestemt ikke erstatte en god psykolog. Men indimellem kan en fin lysestage, en ny neglelak eller en pose god te være nok til at put a positive spin on a crappy day, for nu at sige det på godt dansk.
5. Kig op. Jeg vil hellere kigge ned på de dårlige dage – ofte fordi jeg skammer mig og ikke har lyst til at møde verdens fordømmende blik. Men jeg ved også, at jeg kan gå glip af et smil, en solstråle eller en kattekilling, og at den eneste, der dømmer mig… er mig.

Har du selv nogle tips? Så del dem endelig…