Mig og min mødregruppe

”Mødregrupper – er det ikke bare sådan en samling overfladiske irriterende kvinder, der kun går op i at bage hjemmelavede speltboller og prale med alle de ting, deres baby kan?”. Den slags vendinger hørte jeg en hel del gange, dengang jeg selv stod over for at skulle begynde i en mødregruppe for allerførste gang. Og jo, sådan er der muligvis nogle mødregrupper, der er.

Men heldigvis ikke min.

I denne måned fejrer vi i min mødregruppe otteårsjubilæum, og forleden var vi samlet til den årlige julefrokost. I netop denne november er det otte år siden, vi kæmpede os gennem snedriverne med vores førstefødte efterårsbørn for at troppe nervøst op på et sundhedscenter på Frederiksberg og møde de fem andre kvinder, der måske – måske ikke – ville være nogle irriterende speltmødre, som man ikke helt kunne connecte med, fordi de kun gik op i at prale med deres eget barns storslåede evner og fremmelige motorik.

Det er otte år siden, vi blev mødt af en lige lovlig kæk sundhedsplejerske, der pointerede vigtigheden af jerntilskud og D-dråber og af ikke at sætte barren for højt, fordi det gerne skulle handle om de kære unger og ikke om det bedste hjemmebag, og som med ordene ”og så håber jeg, I får en god gruppe” lukkede døren og overlod seks usikre førstegangsmødre til hinandens selskab.

Og så var der ellers tavshed en stund, mens vi sad der med hvert sit barn og så hinanden an, indtil isen blev brudt med spørgsmålet ”har I det også svært med jeres svigermødre?”. Og så var samtalen i gang. Og den fortsætter, hver gang vi ses.

Barren blev nemlig aldrig for høj, og ingen gik specielt meget op i hjemmelavede speltboller. Det handlede ikke om at fremvise det perfekte hjem eller have den mest finmotorisk udviklede baby, men om fællesskabet og sammenholdet mellem seks kvinder, der delte den oplevelse, det var at blive mor for allerførste gang – og som delte alle de usikkerheder, der var forbundet med det.

Vi har gennem årene talt om amning, sex, strækmærker, knibeøvelser, mænd, børneeksem, kærlighed, krop, svigermødre, mere sex, grøntsagsmos, udvikling, angst for fremtiden og kort sagt alt mellem himmel og jord. Og selvom nogle er blevet skilt, nogle har fået flere børn, en enkelt er flyttet udenlands, og meget har ændret sig i livet, siden vi mødtes første gang for otte år siden, så er vi stadig en del af det fællesskab, vi skabte dengang. Og selvom vi nu som regel kun ses en gang årligt – som regel til en julefrokost uden børn – så genfinder vi straks det fællesskab, som er opstået gennem tårer, glæde, lange samtaler, følsomme snakke og grædende babyer.

Og det er jeg evigt taknemmelig for. Det kan godt være, nogle mødregrupper handler mest om speltboller. Men det gjorde min ikke.

Det gør min ikke♥

---

#bloggersdelightplus