I 2019 vil jeg…

Jeg er ikke vild med nytår. Det er slemt nok, at min elskede jul er forbi, og at januars truende tristesse lurer i horisonten, men når man så ovenikøbet tilsætter dagens tiltagende timer (hvilket betyder, at de alt for lyse nætter rykker nærmere) og årelange dårlige erfaringer med nye begyndelser og nytårsforsætter (fordi de altid har handlet om at tabe sig og derfor altid er endt med overspisninger og nederlag til følge), ja så er nytåret ikke nødvendigvis den fedeste tid på året. Nå, men nu er jeg heldigvis blevet klogere og kaster mig derfor ikke længere over hurtige kure og jagten på den flade mave. Jeg har lært at leve i nogenlunde fredelig omgængelighed med sommerens lys, og jeg er desuden blevet så gammel og erfaren og helt vildt klog, at jeg ved, at julen nok skal vende tilbage, når vi nærmer os december – og derfor skal det hele nok gå. Og nytåret skal jo heller ikke have skyld for det hele.

Og hvem ved, om man måske alligevel godt kan bruge sådan et årsskifte til noget – det vil jeg i hvert fald prøve i år. Jeg gjorde for nylig status over 2018, og nu er det tid til at se fremad og sætte nogle intentioner (meget moderne ord) for det nye år. Hvad skal der ske? Eller rettere: Hvad kunne jeg godt tænke mig, at der skulle ske?

Jeg vil gerne udgive min bog. For den er faktisk færdig (altså en af de mange, jeg har gået rundt og tænkt på og talt om). Jeg skal bare lige finde ud af med mig selv, hvordan og hvorledes det skal foregå, og om det skal være en e-bog eller en fysisk udgivelse eller måske begge dele.

Jeg vil gerne kysse mindst en gang. Det er da ikke for meget forlangt, er det? Det vil tiden vise, og det er såmænd heller ikke, fordi det er en dealbreaker, at jeg partout skal ligge i liplock hele året. Men en lille fling ville faktisk ikke være helt af vejen – bare sådan en lillebitte hyggelig en.

Jeg vil gerne rejse med min datter. Vi var på ferie sammen sidste år, bare hende og mig, og det var simpelthen så dejligt og hyggeligt. Det er ikke sikkert, jeg lige har økonomi til at lave all inclusive-hygge med hende hvert år, men hvis det på nogen måde kan lade sig gøre, skal vi af sted igen i år!

Jeg vil skrive flere digte. For jeg skriver faktisk ret fine digte, hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg, for der er jo ingen andre, der gør det). Jeg vil gerne skrive om livet og døden og kærligheden og alt det sårbare og skrøbelige, for selvom der er skrevet om netop alt det så mange gange før, så er der stadig plads til at gøre det på nye måder (siger jeg til mig selv).

Jeg vil søge ind på Forfatterskolen. Det er mærkeligt for mig at skrive, for jeg har levet hele livet efter devisen ”hvis du ikke fortæller nogen om dine drømme, kan de heller ikke komme og håne dig, når drømmene ikke går i opfyldelse”. Og derfor var jeg egentlig mest tilbøjelig til at udelade dette punkt. Jeg er endnu ikke helt sikker på, at jeg rent faktisk søger, men jeg håber at kunne skrabe nogle fornuftige tekster sammen til en ordentlig ansøgning, inden de har frist i februar.

Jeg vil blive bedre til at lave madplaner. Det er ikke første gang, jeg sætter mig det mål, men jeg kunne virkelig godt have gavn af at organisere mine indkøb og tænke lidt mere struktureret – både i forhold til madspild og økonomi. Og så vil jeg også gerne blive bedre til at lave mad, eller i hvert fald til at udfordre mig selv og i øvrigt også min datter, som både er lidt kræsen og temmelig forbeholden over for at smage på nye ting – og det kan jeg gøre ved at bevæge mig lidt uden for min komfortzone, der består af omtrent seks-syv forskellige retter, som jeg ved er ”sikre” valg i forhold til min datters delikate smagsløg. Og så vil jeg i øvrigt også blive bedre til at tage det lidt med ro og ikke blive sur på min datter, hvis hun ikke lige kan lide alle mine nye påfund.

Jeg vil tro på mig selv. Punktum.

Og nå ja, så var der vist noget med at smile lidt mere til livet. For det vil jeg virkelig gerne. Og jeg vil gerne kigge op og være åben for nye veje og nye muligheder og ting og mennesker og oplevelser, jeg slet ikke vidste eksisterede. Og så vil jeg altid sørge for, at min datter ved, hvor elsket hun er. Det tror jeg nu nok, hun ved, men man kan aldrig være for sikker. Og selv hvis alt andet glipper, er det det vigtigste af alt.