Sommeren klistrer!

Egentlig kan jeg jo godt lide sommer. Jeg kan godt lide, at solen skinner. Og jeg kan også blive i godt humør af blomster, der springer ud, og mennesker, der smiler. Men…

Jeg kan bare bedre lide vinter – og her kommer der 10 grunde til, at sommeren ikke er min favoritårstid

De lyse nætter. Jeg kan bedst lide, at det er mørkt om natten. Jeg holder meget af lyset, men mest af mørket – og især når jeg skal sove. Måske er det et levn fra nogle vilde ungdomsfester, hvor man kom hjem klokken 4 om natten, og det allerede var blevet lyst, og man under ingen omstændigheder kunne falde i søvn, fordi tømmermændene allerede var begyndt.

Fuglesangen. Det er jo egentlig meget hyggeligt, når fuglene synger, men det er som med lyset: Visse ting hører kun til om dagen!

Varmen. Jeg fungerer bedst, når temperaturen er under de 23 grader. Når man ikke skal bekymre sig om svedige armhuler og fugt under boobies, og når man kan trække vejret helt ned i lungerne uden at være ved at blive kvalt i luftfugtighed. Og så smelter isen altså uforskammet hurtigt, når det er varmt!

Sommertøjet. Åh ja, det er næsten det værste. Selv efter mange år med små skridt i retning af selvaccept lærer jeg aldrig at sætte rigtig pris på sommertøj. Jeg har det bare bedre i en hyggelig sweater end en T-shirt (hvilket du i øvrigt kan læse mere om her), og jeg vil til hver en tid hellere tilbringe min dag i min heldragt fra Piece of Norway i en let og luftig sommerkjole.

Ensomheden. Den bliver af en eller anden grund værre om sommeren. For når solen skinner, kommer folk frem fra deres vinterhi, og så bliver man straks konfronteret med andres sociale samvær på gader og stræder. Hvor får folk alle de venner fra?

Sommertiden. Den passer bare slet ikke til mit indre ur, og jeg trives bedre i vinterhalvåret.

Sankthansaften. Det er hele sommerens essens, der kommer til syne ved sankthans. Midsommervisen, myggene, heksene, lyset. Jeg har ganske enkelt aldrig brudt mig om hele midsommerkonceptet – selvom det er positivt, at nætterne nu bliver længere igen.

Solcremen. Det klister, det klister!

Sandalerne. Nogen fod-fetichist bliver jeg aldrig. Fødder er altså ikke ret pæne, uanset hvor meget pedicure man kaster efter dem.

Resten. Behovet for at barbere ben. Myggene. At iføre sig bikini på de virkelig dårlige dage for at leve op til sit eget ideal om at elske sig selv i den krop, man har. Solskoldningerne, når man i et raserianfald forsager den klistrede creme. Den svedige pande og hovedpinen i den varme cykelhjelm. Og den påtrængende dårlige samvittighed over at sidde indenfor og se cykelsport.

Ak ja, it’s a tough life. Jeg tolererer skam sommeren… Men den klistrer! Og jeg glæder mig allerede til vinter.